Velkommen til vores praksis, som er en enkeltmandspraksis, hvilket betyder at du som patient udelukkende er tilmeldt hos praktiserende læge Birgitte Borup.
Vores mål er et at fremme din sundhed livet igennem. Det gælder lige fra den første børneundersøgelse til den sidste tid.
Vi tilstræber en venlig imødekommende omgangstone, samt gensidig respekt i mødet mellem patient og sundhedsperson.
Vi værner om arbejdsglæde og det gode arbejdsmiljø. Vi er en arbejdsplads med plads til individualitet, samt et positivt og inspirerende arbejdsmiljø.
Vi vægter efteruddannelse, samt uddannelse af alle personalegrupper. Du vil derfor af og til kunne opleve, at vi holder lukket en eller flere dage pga. kursus.
Klinikken har lukket for tilgang af nye patienter.